“Snak om problemer skaber problemer – snak om løsning skaber løsninger”
(Steve de Shazer & Kim Insoo Berg)
Ved løsnings fokuserede samtaler indsamler terapeuten i problemløsningsfasen oplysninger fra klienten med henblik på at vurdere problemets udtrækning og dybde og for at kunne tilrettelægge tiltag, der kan afhjælpe problemet.
Udvikling af løsningerne til klinten opstår gennem de ord, der udveksles mellem terapeuten og klienten
Når løsnings fokuserede samtaler bliver brugt, er det for:
- at motivere til forandring ved at fokusere på styrker, ressourcer og kompetencer
- at bidrage til flere perspektiver og handlemuligheder (ligner her den narrative praksis)
- at synliggøre klientens egne ideer om forandring og problemløsning (her er klientens historier om sig selv væsentlige)
- at undersøge hvad der virker trods problemerne
- at synliggøre klientens egne ideer om forandring og problemløsning (her er klientens historier om sig selv væsentlige)
Løsningsfokuseret teori og metode læner sig op ad en ikke-vidende position med referencer til Anderson og Goolishian’ om at hjælpe klienten til at blive ekspert på eget liv ved at have opmærksomhed på klientens referenceramme i stedet for terapeutens egen forforståelse.
Der kigges på muligheder, ressourcer, ønsker og mål, samt klinetens evne til at udvikle tiltag, som kan bringe klienten fremad mod målet.
Løsningsfokuseret terapi/coaching er kendetegnet ved at være kortvarig og effektiv. Den hjælper klienten med at få redt trådene ud og komme tilbage på sporet med færre samtaler.
Hvor stammer løsningsforkuseret samtaler fra?
Løsningsforkuseret samtaler blev udviklet i 1980’erne af amerikaneren Steve de Shazer (1940-2005), der med Insoo Kim Berg (1934-2007) og kollegaer på Brief Family Therapy Center i Milwaukee, USA – der forskede i korttidsterapi i familiesamtaler.
Centret blev grundlagt i 1978 og var inspireret af tænkere som Gregory Bateson, Milton Erickson og Ludwig Wittgenstein.