Åndedrættet

Ved at udnytte hvert åndedræt optimalt vil du få mere overskud og energi i din hverdag.

”Hvis du lærer at forbedre din kropslige om mentale kapacitet, så øges dit generelle helbred og din mulighed for at leve længere”. Stig Åvall Severinsen

Vores åndedræt er levende og dynamisk og påvirker vores krop og sind på samme tid og så er åndedrættet helt afgørende, fordi det sender energi og ilt ud i hver celle i kroppen. Ilt er kroppens vigtigste næringsstof. Trækker du ikke vejret godt nok, får cellerne ikke al den energi og næring, som de har brug for.

Vi trækker vejret omkring 20.000 tusind gange i døgnet. Tænk, hvis du var bevidst omkring blot 100 gange og samtidige lavede øvelser, som forbereder dit åndedræt, således du brugte din fulde lungekapacitet.

Hver gang vi trækker vejret, trækker vi cirka en halv liter luft ind i lungerne. Det bliver til cirka seks liter per minut og vores lunger indeholder mellem 3-400 millioner små lungeblærer.

Kroppens første funktion er dit åndedræt. Alle andre funktioner i kroppen er nemlig afhængige af, at vi trækker vejret.

Mennesket har to lunger, der er dækket af ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele og den venstre er delt i to. Venstre lunge er lidt mindre end højre, da hjertet tager lidt af pladsen.

Ved at øve sig at trække vejret på bestemte måder ( åndedrætsøvelser ) bliver du mere bevidst omkring, hvilket åndedræt du har dagligt og hvordan du forbedre dette.

Der er åndedrætsøvelser, som skaber ro i nervesystemet, bevidsthed til åndedrættet og øvelser, som skaber mere ilt til kroppen. Nogle øvelser kan alle starte med uanset, hvor bevidste de er om deres åndedræt og andre øvelser kræver lidt vejledning, da de er mere kraftfulde.