Imago

Imago terapi er en form for relationsterapi, Her ligger fokus på at opnå kontakt og gensidig forståelse mellem mennesker. Det bygger på psykodynamisk, systematisk og kognitiv teori og metode. Her er tilknytningspsykologi og nyere hjerneforskning desuden centrale elementer.

I Imago-parterapi skabes den bevidste dialog, hvor parret bevidstgøres om deres kontakt, deres personlige mønstre og om deres negative pardans. Ud fra den nye erhvervet bevidsthed gives parterne mulighed for at skabe nye og mere hensigtsmæssige kommunikations- og adfærdsmønstre i deres forhold.

Kernen i Imago parterapi praksis er, at forstå konflikterne som udviklingsmuligheder og ikke som en svaghed ved parret eller partneren.

Vi har alle konflikter, og parterapien er en proces som guider dig og din partner ind i en dialog omkring de svære temaer imellem jer.

Gennem en styret dialog, med parterapeuten som vejleder – skabes der mulighed for at udvikle både den åndelige, følelsesmæssige og lidenskabelige dimension i forholdet til et andet menneske.
Dialogen er det bærende element, hvor fortælling, spejling, anerkendelse og indlevelse er de vigtige elementer i den indbyrdes forståelse og dermed accept af forskelligheder og ligheder.

Hvor stammer Imago Relationsterapi fra?
Imago Relationsterapi er udviklet af ægteparret Harville Hendrix og Helen LaKelly Hunt i USA op igennem 80erne med udgangspunkt i deres egne og andres erfaringer fra mere end 20 års terapi med tusindvis af par og studier af parforhold.